1. Trimester beretning #2 – Kvalme, opkast og kvalme

Mit første trimester var alt andet end en dans på roser. Det er faktisk ganske tåget at huske tilbage på. Allerede fra uge 6 kom kvalmen så småt snigende. Jeg kan huske jeg tænkte, det her er ingenting, det skal nok gå fint. Klip til en uge senere, hvor selv de største Hollywood-produktioner, kun gav et lille glimt af virkeligheden. Jeg som altid havde troet, at overdrivelse fremmer forståelsen, måtte pludselig sande at virkeligheden var nærmest værre end beskrevet på film.

Jeg flyttede mere eller mindre ud på toilettet, havde konstant en pose i hånden eller en spand ved siden af sengen. Jeg brækkede mig i lårtykke stråler og kunne ikke tåle lugten af noget som helst. På trods af helgardering med poser og spande, lykkedes det mig flere gange at kaste op ud over alt. Både i sengen, på gulvet og på tur med hunden. Der skulle nærmest intet til at tricke et opkast.

Inden jeg blev gravid havde jeg lavet en fin lille køkkenhave ude foran huset. Den kunne jeg dårligt gå forbi nu, da dild, purløg og persille sendte en forfærdelig lugt rundt i hele gården. Dild var faktisk det, jeg først måtte opgive at spise. Dernæst fulgte ALT. Jeg kunne intet holde i mig. Jeg valgte derfor at fortælle min chef om graviditeten. Det gik voldsomt ud over mit arbejde og det havde jeg svært ved at holde ud. Jeg elsker mit arbejde, så det gjorde ondt, at jeg kun formåede at præstere en brøkdel af normalen.

Til sidst kunne jeg intet holde i mig og havde prøvet alle råd jeg kunne google mig frem til. Spis små portioner hele dagen, spis kiks, spis kiks, spis kiiiiiiks og andre råd i samme dur. Jeg valgte derfor at tage til lægen, som heldigvis kom med et super råd, at jeg skulle drikke mine kalorier i stedet for at spise dem. Han anbefalede Protein drikkeyoghurt, saftevand og sodavandsis. Det var et hit. Ikke at jeg havde en fest med det, men det lykkedes mig at drikke og spise lidt uden det hele kom retur. Derefter levede jeg af Sun Lolly, Änglamark hyldeblomstsaft, Arla Protein Yoghurt og Cheez Dippers.

På grund af kvalmen havde vi med vilje ventet med at købe sommerferie. Da vi nærmede os ugerne for ferie, tog vi dog chancen og købte rejsen. Jeg havde googlet mig frem til at kvalmen nok ville stoppe når jeg ramte uge 16 af graviditeten og ganske rigtigt, samme dag hvor vi ankom på ferien forsvandt kvalmen. Præcis første dag i uge 16 forsvandt min forfærdelige følgesvend, som duk fra solen. Hvilken lettelse, hvilken frihed og alligevel var den blevet så stor en del af en, i de 10 uger den stod på, at man havde svært ved helt at tro på, at det nu endelig var slut med opkast i denne omgang…fortsættelse følger HER


Læs første indlæg i serien – Shit, jeg er gravid HER

Læs anden indlæg i serien – Breaking News HER

Vil du også dele din historie her på bloggen, så læs mere her: Din Historie?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *