Gravid lykkelig pige

1. Trimester beretning #1 – Shit jeg er gravid

Her kommer første del af min beretning om min graviditet igennem 1. trimester.

Det kom helt bag på mig, da min menstruation pludselig udeblev i lang tid. Den virkede på ingen måde til at komme bare lidt forsinket, som den ellers så ofte kunne finde på. Jeg følte jeg havde taget en smule på den seneste tid. Jeg havde derfor både nået at ligge min livsstil om og tabe 2 kg. inden jeg måtte sande at min menstruation ikke kom og ikke ville komme det næste lange stykke tid.

 

Jeg hoppede ned på apoteket efter en graviditets-test og skyndte mig hjem, så jeg kunne teste om det nu også kunne være rigtigt, at der gemte sig en lille spirrevip inden i maven på mig. Det var det, der var slet ingen tvivl, jeg var gravid. Tusinde tanker strøg igennem mit hoved, ikke mindst omkring om jeg nu var klar, men det skulle jeg være. Jeg skulle være mor, sådan lige om lidt.

 

De første jeg fortalte det til var 2 veninder. Jeg måtte simpelthen ud med det så snart jeg så de 2 streger på testen. Jeg havde brug for at vende med dem om jeg nu skulle ringe til min kæreste på arbejdet eller vente til han kom hjem. Det var dog hurtigt ret sikkert. Jeg kunne simpelthen ikke vente med at overbringe ham nyheden. Det var for meget at gå med selv. Han blev heldigvis ovenud lykkelig da jeg ringede, men tænkte også et kort øjeblik “fuck”. Det var det han havde ventet på i mange år og nu skete det, nu var det virkeligt. Vi skulle være forældre.

 

Dagen efter ringede jeg til lægen, jeg var meget i tvivl om hvornår baby var undfanget. Jeg synes det var underligt at man regnede fra første dag i sidste menstruation. På det tidspunkt var den ene lille sædcelle, stadig i blandt millioner af andre potentielle bejlere, der ventede på chancen for at finde et lille æg for enden af regnbuen.

 

Jeg blev af lægen sendt til skanning hos en gynækolog. Mange tanker strejfede rundt i hovedet på mig. Hvad nu hvis der var to? Hvad nu hvis der var noget galt? Heldigvis var alt som det skulle være, baby var blot en lille bitte prik, hvis hjerte ikke engang var begyndt at slå endnu. Jeg var 5+4 fik jeg at vide. Hvad det så end betød. Det var stadig så tidligt, at det var svært at forholde sig til, at der inden længe ville komme hjerteslag, fra det mindste lille bitte hjerte indeni mig.

 

Vi valgte ikke at fortælle det til nogen endnu, det var stadig så tidligt i forløbet og meget kunne stadig nå at gå galt. Så jeg ville helst vente til efter nakkefoldskanning med at dele min begejstring med familie og venner… Læs 2. del her: 1. Trimester beretning #2 – Kvalme, opkast og kvalme
 

 

vil du også dele din historie her på bloggen, så læs mere her: Din Historie?

Bland selv din økologiske gardarobe

Kickstart babyplanerne med dette testsæt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *